Rens din computer

Rens din computer

Kender du det med, at du lige skal tjekke noget på din computer? Dernæst kommer du i tanke om, at den tager hundrede år om at starte op. Du tænder computeren alligevel og væbner dig med tålmodighed. Du vil egentlig gerne finde en løsning, så den bliver hurtigere igen. Men du har ikke nok kendskab til hvad du kan gøre, og lægger det lidt på hylden. Den virker jo, selvom opstarten tager lang tid.

 

Der er dømt aktion ”rens computer”.

Nu skal det være, for det er ikke så bøvlet at få renset din computer. Det drejer sig om at rense ud bagom programmerne og hvad der ellers er gemt. Slette uvigtige småfiler som fylder og sløver din computer. Rydde op i din harddisk, i lagerpladsen og få sorteret i hvad der er vigtigt eller nødvendigt for dig at gemme. Fjerne støv og skidt i blæserne, ikke en udvendig rengøring af din fysiske enhed.

En rensning forlænger din computers levetid og bonussen er, at du kan udnytte dens kapacitet og ydeevne så optimalt som vidt muligt.

Få hjælp til at rense computeren

Det nemmeste og måske den bedste løsning er at få hjælp til det af en fagperson, som ved hvor der skal renses ud og hvordan det gøres på bedst mulig vis. Så bliver der ikke slettet noget, som ikke var meningen. For eksempel kan du måske se, at der ligger programmer, som du ikke kender og dermed ikke mener er nødvendige. Men det kan sagtens være vigtige programmer, som skal være installeret for, at nogle andre programmer kan køre overhovedet.

Skriv til forskellige firmaer, som tilbyder hjælp til at rense din computer. Forsøg at forklar i en kort beskrivelse, hvad du ønsker. Oplys for eksempel om det er opstarten, som er langsom. Eller om det måske også er, når du har brug for at arbejde med flere programmer på samme tid, hvorefter computeren bliver langsommere og endda kan finde på at gå i stå.

Rens selv din computer

Du kan godt kaste dig ud i at rense din computer selv. Hvis du har lidt tekniske snilde og tålmodighed, så brug det nu.

På internettet kan du søge på råd og vejledning til, hvordan du selv renser din computer.

  • Rens din harddisk. Du kan gå ind i indstillinger og få en oversigt over, hvor meget de forskellige ting fylder på computeren. Kig dem igennem og vurdèr om du har behov for diverse programmer og filer. Slet dem som du ved ikke længere er vigtige. Læg eventuel fotos, musik, videoer eller andre filer, som du ønsker at gemme, over på en ekstern harddisk, et USB stik eller i dropbox, Icloud etc.
  • Du kan også downloade et optimeringsprogram, som du kan bruge til at rense igennem med. Der findes både gratis versioner og versioner eller abonnementer, som du betaler for. Sørg for at undersøg det grundigt først, før du downloader noget. Der er desværre eksempler på, at nogle såkaldte optimeringsprogrammer ikke virker særlig effektivt. Nogle kan endda lave ravage og lægge virus på din computer.

Comments

  • a thought by Gitte

    Det er helt sikkert noget jeg må få en af drengene til at gøre for mig 🙂

    Svar

Skriv et svar til Gitte Annuller svar

Your email address will not be published. Name and email are required